Back to Top

Om os

Fra venstre: Christian Christensen, Brian Bank Christensen, Mikael Ejgaard Knudsen

Firmaets begyndelse og grundlæggelse skete for ca. 53 år siden. Firmaet blev grundlagt af El-installatør S. E. Østergaard, som drev virksomheden i ca. 23 år.

Firmaet blev herefter overtaget af El-installatør Jakob Rosenkvist. Denne drev virksomheden frem til 1997, hvor El-installatør Henning Vestergaard overtog, og drev den frem til oktober 2007. Siden 2007 er virksomheden drevet af Mikael Ejgaard Knudsen og Brian Bank Christensen. Siden december 2017 har Christian Christensen ligeledes været medejer på lige vilkår med de øvrige indehavere.

Virksomhedens kunder fordeler sig på henholdsvis industri, landbrug, erhverv, byggefirmaer og private. Virksomheden beskæftiger sig med det meste indenfor el-installation. Af kompetenceområder kan nævnes EDB-netværk, komplette kontorløsninger, opbygning af industristyringer, samt markvandingstavler med indbygget start/stop via GSM, private alarmanlæg, salg og service af hårde hvidevarer, belysningsanlæg i butikker mv., samt termografering, energioptimering og energirådgivning. Vi sælger elmotorer fra eget lager.

Specialer: Atex, eksplosionsfarlige områder, biobrændselsanlæg, eltavler (fordelings- samt styre- og reguleringstavler), GSM-styringer, solcelleanlæg, videoovervågning og varmepumper.

miljopolitikFirmaet beskæftiger ca. 15 medarbejdere, incl. indehavere. Firmaets målsætning er at levere arbejde og ydelser af høj kvalitet, til aftalt tid. Endvidere er det vores målsætning at vi til hver en tid, skal have et godt og udfordrende arbejdsmiljø for vores medarbejdere.

Virksomhedens motto er Høj kvalitet og service til tiden. Vi er en seriøs samarbejdspartner, hvor ingen opgave er for lille.

Vi tænker på miljøet, og derfor rydder vi altid op efter os. Affald sorteres og afleveres til genbrug på genbrugspladsen.

 

Facebook

Likebox Slider Pro for WordPress